• Jaktscene i Norsk Skogbruksmuseums jaktutstilling, som ble åpnet i 1972.  Fotografiet viser utstillingen slik den så ut i 1983.  Hovedmotivet her er en montasje som viser bjørnejakt med spyd.  Jegeren er en mannsfigur som sitter på huk med et spyd i hendene.  Han har støtt den bakre enden av spydskaftet mot underlaget og holder jernspissen skrått oppover.  Foran ham står en brunbjørn på bakbeina med framlabbene hevet til slag og glefsende kjeft.  Det man forsøker å illustrere er en jaktmetode der jegeren forutsatte at bjørnen ville angripe ved å kaste seg mot ham, og dermed få spydspissen i brystet.  I og med at bakenden av skaftet støtte mot bakken, trengte ikke jegeren være spesielt sterk, men rask og smidig, slik at han til enhver tid holdt spydspissen i den retningen bjørnen angrep fra.  Mannen er i dette tilfellet kledd i samisk kufte i blått ullstoff, pyntet med rød- og gulfargete bånd.  På beina hadde han skinnbukser.  Det samiske antrekket antyder at dette er en jaktform som er dokumentert i samiske miljøer.  Mens bjørnen og mannsfiguren med samedrakt framstår som naturalistiske, er omgivelsene ellers er ikke formet med ambisjoner om å framstå som natur.  Jegeren befinner seg på et podium lagd av sponplater, bjørnen står på et noe mindre podium oppå dette igjen.  Foran bjørnen ligger et par sportegn i gips, og foran jegeren finner vi et sjølskudd med tre munnladerløp.  På den kvitmalte teglsteinsveggen i bakgrunnen er det montert et par spyd og et stort svart-hvittfotografi fra fjellskog med et digert, tørt, rotveltet furutre i forgrunnen.  Fotografiet er åpenbart valgt for å illustrere hva slags terreng man kan finne bjørn i.  Bak bjørnen skimter vi en skjerm med fotografier fra bjørnejakt, et kranium, samt en nisje med et jaktgevær.


Jens Rathke (1769-1885), som seinere ble den første professoren i zoologi ved det vi i dag kjenner som Universitetet i Oslo, var i årene 1800-1802 periodevis på studiereiser i Nord-Norge. Fra Malangen i Troms har han notert følgende:

«Bjørnen gjør undertiden Skade paa Qvæget i disse Egne. Den angribes deels med Skydegevær, men oftest med et Slags Landse, hvis Skaft er af Birk, 3 Alen langt, med fodlang firesidet Jernspidse foran; man sætter sig almindelig paa det ene Knæ med Landsen støttet mod Jorden, saaledes at Bjørnen, idet han angriber, jager sig Landsen i Brystet. Man havde og anlagt en Bjørnebaas eller et Slags Fælde med Agn og Stok i Enden af en Dal, der overalt var bevoxet med Tortn (Sonchus alp.), Bjørnens kjære Føde. Ved disse Midler var det nogenledes lykkes denne Familie i saa ensom Egn at forebygge Skade af dette Rovdyr.»
    Photo: Ljøstad, Ole-Thorstein / Anno Norsk skogmuseum

Jaktscene i Norsk Skogbruksmuseums jaktutstilling, som ble åpnet i 1972. Fotografiet viser utstillingen slik den så ut i 1983. Hovedmotivet her er en montasje som viser bjørnejak...

Add a comment or suggest edits

To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».

Leave a comment or send an inquiry

Order this image

Share to