Dammen ved fossen Rygene eller Rykende i Nidelva i Aust-Agder. Fotografiet er tatt fra sør mot nord, langsmed dammen og med fisketrappa som skulle gjøre det mulig for fisken å ta s...

I fiskeriinspektør Anthon Landmarks (1842-1932) «Indberetning om hvad der til ferskvandsfiskeriernes fremme er udført og om disses tilstand i aarene 1899-1902» (side 24-25) rapporteres det om etablering av laksetrapper i Nisservassdraget:

Et andet temmelig betydeligt laksetrappeanlæg er bleven udført ved Rygene fos i Nisserelven. Denne fos, der ligger omtrent 11 km. fra elvens udløb i sjøen, har fra gammel tid dannet en meget væsentlig, dog ikke helt uoverstigelig hindring for laksens opgang i vasdraget. Det antal laks, der for formaaet at passere fossen, har dog altid været ringe.

For nogle faa aar siden blev forholdene yderligere forværrede derved, at der byggedes et stort træsliberi, for hvis skyld der øverst oppe i fossen opførtes tvers over elven en dam af saadan høide og indretning, at laksen aldrig kan gaa over den. Under visse vandstandsforhold kunde dog vistnok fisk ogsaa efter dammens opførelse gaa op gjennem et lidet sideløb paa elvens høire (søndre) bred og gjennem en kanal, der tidligere var udgravet eller udmineret i andet øiemed, komme op i elven ovenfor fossen.

Foranlediget ved klager fra fiskeriberettigede over, at dammen gjorde opgangen endnu besværligere, end den tidligere havde været, indgik dammens eier paa at anlægge, i det væsentlige overensstemmende med en af mig udarbeidet plan, ikke blot en trappe til omgaaelse af selve dammen, men ogsaa en saadan længere nede i fossen, uden hvilken nemlig kun et faatal af laks antoges at naa saa langt op som til dammen. Begge trapper blev i det væsentlige fuldførte i 1901.

Den øvre trappe, der er bygget af tømmer og planker, bestaar af 2 afdelinger, begge med indredning i det væsentlige efter samme system, som er anvendt ved trappen i Klosterfossen i Skienselven (beskrevet i min indberetning for 1895-1896, side 19-20). Den øverste afdeling, der bestaar af 6 kammere, og hvis næsten horisontale bund dannes af selve fjeldgrunden, har betydelige dimensioner, idet hvert kammer er 5,5 m. langt og mindst 3 m. bredt. Dette parti af trappen skal nemlig afgive det fornødne vand ikke blot til samme trappes nedre afdeling, men ogsaa til den nedre trappe og ialfald for nogen del ogsaa til en nedenfor denne anbragt faststaaende fiskeindretning. De aabninger («porte»), der forbinder kammerne med hinanden, naar til bunden af trappen, men er lukkede oventil, har en bredde af 1,25 m. og en høide af 1 m,; dog er høiden af de to øverste porte henholdsvis 1,3 m. og 1,15 m.

Den øvre trappes nedre afdeling, der har jevnt skraanende plankegulv, bestaar af fem kammere af ca. 3,5 m. længde og 2,5 m. bredde. Portene har en bredde af 0,5 m. og naar fra bunden helt op til strømbryderens overkant.

Trappens samlede længde er ca. 50 m., og dens samlede fald omkring 5,5 m.

Den nedre trappe er saagodtsom i sin helhed udmineret i fast fjeld og bestaar væsentlig af seks kulper, forbundne ved smalere render. Dog er der nedenfor den nederste kulp ved hjælp af en liden opført dæmning tilveiebragt en mindre syvende kulp. De udminerede kulper har en længde af 3 m. og en bredde af 2,25 m. samt en uddybing af ca. 1 m. under bunden af vedkommende udløbsrende. Trappens samlede fald er ca. 4,6 m. Til denne trappe har fisken som regel kun adgang gjennem en lidt nedenfor fossen beliggende betydelig faststaaende fiskeindretning, altsaa kun i den ugentlige og aarlige fredningstid. Efterat have passeret trappen kommer fisken gjennem en næsten horisontal mineret rende, der før i tiden har været benyttet som brugsrende for et sagbrug, op i den øvre afdeling af den øvre trappe. Under visse vandstandsforhold vil den ogsaa komme op gjennem en anden mineret eller delvis gravet rende, der i sin tid er bleven istandbragt af hensyn til vandforsyningen til den ovenfor omtalte fiskeindretning.

Til anlæg af begge disse trapper er der ydet et statsbidrag af kr. 800,00. Den øvre trappe maatte det vistnok ifølge vasdragslovens bestemmelser antages at paahvile dammens eier som en pligt at opføre paa egen bekostning. Dette var derimod ikke tilfældet ogsaa med den nedre, hvis anlæg derhos i nogen grad var stridende mod hans fiskeriinteresser, men uden hvilken den øvre trappe maatte antages at ville gjøre forholdsvis liden nytte. Opførelsen af denne med statsbidrag til begge anlæg betegner saaledes nærmest et kompromis mellem dameieren og det offentlige.»

I fiskeriinspektør Anthon Landmarks «Indberetning om hvad der til ferskvandsfiskeriernes fremme er udført og om disses tilstand i aarene 1899-1902» har et tillegg som oppsummerer en del tiltak som ble gjort fort å fremme dette fisket mot slutten av 1800-tallet.

«I anledning af det ved udgangen af aaret 1900 stedfundne aarhundreskifte har jeg anseet det hensigtsmæssigt at meddele en summarisk, samlet oversigt over forskjellige forhold vedrørende vore ferskvandsfiskeriers udvikling i sidste fjerdedel af det forløbne aarhundrede. Og dette saa meget mere, som begyndelsen af det nævnte tidsrum af 25 aar falder sammen med tiden for de nogenlunde paalidelige opgaver over udbyttet af vort lands vigtigste ferskvandsfiskeri, nemlig laksefisket, og ligeledes falder omtrent samtidig med min overtagelse af fiskeriinspektørstillingen, hvilken nemlig fandt sted i juli 1874, altsaa 1 ½ aar tidligere. …..»

I denne oppsummeringa finnes et avsnitt om laksetrapper (side 89-):

«Naar man bortser fra nogle faa, helt mislykkede forsøg, eksisterede der i vort land i midten af syttiaarene kun 1 laksetrappe, nemlig ved Osfossen i Gaula (Søndfjord). Ved denne ca. 12 m. høie fos var der i slutningen af sekstiaarene af et par interesserede fiskerieiere paabegyndt anlæg af en trappe efter en af fiskeriassistent kandidat Baade opgjort plan, der senere modificeredes og udvidedes af kjøbmand C. Bruun i Bergen og under dennes ledelse fuldførtes i begyndelsen af syttiaarene for regning af en irsk sportsfisker, der havde leiet fiskerettigheder i elven.

I tiden fra 1876 til aarhundredets udgang er der derimod anlagt i alt 22 laksetrapper, af hvilke dog en (ved Sarpfossen) igjen er sløifet og en (ved Fosfossen i Haaelven) synes at være helt mislykket. Bortseet fra disse tro og ligeledes fra de to store trapper i Sireaaen [Fotnote: Den nederste af disse har nemlig været stængt i sin øvre ende og benyttet til deri at fange og opbevare stamfisk til belægning af den store udklækningsanstalt ved vasdrageneer der ved disse trapper aabnet adgang for laksen til elvestrækninger, heri medregnet vande, af samlet længde noget over 200 km. Heri er dog indbefattet strækninger af samme længde ca. 40 km., fra hvilke laksen tidligere vel ikke var absolut udelukket, men hvortil den kun under særlig gunstige vandstandsforhold eller i meget ringe antal formaaede at naa frem, medens adkomsten dertil nu er let. En fortegnelse over disse trapper indeholdes i tabel no. 7.

Samtlige trapper er anlagt for privat regning, dog saa, at staten til 8 af dem [Fotnote: Nemlig trapperne ved Sireaaen (kr. 800,00), i Birkreimselven (kr. 2 000,00), i Haaelven (kr. 250,00), i Vefsenelven (kr. 6 000,00) og Fustelven (kr. 500,00), tilsammen kr. 9 950,00] har ydet bidrag, i et tilfælde en ren ubetydelighed, men som regel en tredjedel af anlægsomkostningerne. Disse har for de to største trappekomplekser, nemlig de to trapper i Sireaaen og de tre trapper i Vefsenelven, udgjort henholdsvis kr. 27 000,00 og ca. kr. 18 000,00.

Trapperne ved Sarpfossen i Glommen, Storhaugfossen i Valdeelven og Skutifossen i Suldalselven er planlagte og bekostede af udelukkende sportsmænd. Trappen ved Storfossen i Skøelven er planlagt af en ved vasdraget boende privatmand og bygget for regning af en engelsk sportsmand. Alle de øvrige trapper er planlagt af mig, som regel med bistand fra kanalvæsenet; dog er planerne for de to trapper i Alværfossene i Gaula bleven væsentlig fraveget under udførelsen.

Blant de nævnte 22 trapper findes, saavidt vides, de tre største laksetrapper, der nogensinde er bleven bygget, hos os eller i fremmede lande, nemlig trapperne ved Rukanfos i Sireaaen, Sarpfos i Glommen og Laksfos i Vefsenelven. De to første er væsentlig bygget af træ med indredning henholdsvis efter Bracketts og det rekrangulære system, hvorimod Laksfostrappen i hele sin længde er udsprængt i fjeld. Da trappen ved Sarpfossen igjen er sløifet som unyttig, og laksen – som nys forklaret – for tiden er hindret i at naa op til trappen i Rukanfossen, er Laksforstrappen i Vefsenelen for tiden den største eksisterende effektive laksetrappe i verden. Uanseet den store faldhøide (ca. 17 m.) og længde (275 m.) har trappen vist sig saa effektiv, at ovenforliggende elvestrækninger, hvori der selvfølgelig før ikke fandtes laks, nu for laksefiskets skyld er bortleiede til sportsfiske mod en aarlig afgift, der opgives at udgjøre et par tusend kroner aarlig.

Trapperne i Sandvikselven, Skienselven, Homla og Opløelven er anlagte til omgaaen af kunstige hindringer for laksens opgang (dambygninger), de øvrige derimod ved naturlige fossefald. Fire af trapperne, nemlig ved Sarpfossen, Klosterfossen, Rukanfossen og i Homla, er byggede væsentlig eller i sin helhed af træ, medens trappen ved Logsfos i Sireaaen væsentlig er istandbragt ved gravning, muring og opførelse af endel smaa trædamme. Alle de øvrige trapper er saagodtsom i sin helhed udminerede i fast fjeld.

Foruden de her nævnte virkelige laksetrapper er der to nogenlunde store vasdrag, nemlig i Jostedalselven i Sogn og Aapoelven i Hardanger, foretaget større oprydningsarbeider paa steder, hor elven paa en længere strækning gaar saa strid og fossende gjennem storstenet ur, at fisken ikke (eller ialfald kun undtagelsesvis og i forsvindende mængde) formaar at trænge frem.

Til det første af disse arbeider har staten udredet omtrent halvdelen af de medgaaede omkostninger, medens det sidstnævnte overensstemmende med en af mig opgjort plan er bekostet af en interesseret undelandsk sportsfisker. Det sidstnævnte arbeide, der har medført en udgift af kr. 2 000,00, danner dog kun indledningen til et projekteret betydeligt anlæg i den ovenfor beliggende Vastunfos. Men dette er ikke kommen til udførelse, fordi amtstinget vægrede sig for at anbefale en af vedkommende sportsfisker begjæret fredning af fjordstrækningen udenfor elvemundingen, hvilken han fandt nødvendig for at sikre fisken tilstrækkelig adgang til elven.

Ligesaa er der paa flere steder med bistand af de offentlig ansatte fiskerifunktionærer truffet foranstaltning til at muliggjøre eller lette fiskens gang forbi dambygninger i sjøørretelve. Den ovenfor nævnte, før anlagte laksetrappe ved Osfossen i Gaula er ogsaa undergaaet væsentlige forbedringer.

Foruden de ovenfor omhandlede fuldførte arbeider er der i det foreliggende tidsrum udarbeidet planer for en hel række, tildels meget betydelige laksetrappe, hvoriblandt særlig kan nævnes trapper ved følgende fosse:

1. Hellefos, Døvikfos, Embretsfos og Kaggefos i Drammenselven.
2. Rygendefos i Nisserelven.
3. Boenfos i Topdalselven.
4. Rafos i Kvina.
5. Opsal- og Nybøfossene i Vikedalselven.
6. Vastunfos i Aapoelven.
7. Tøssefos i Tøsseelven, Samnanger.
8. Øigaardsfos, Husumfos, øvre og nedre Kolgrytefos og Svartegjelsfos i Lærdalselven.
9. Nedre Sandefos i Gaula.
10. Loenfos i Loenelven.
11. Kavlifos i Henselven, Grytten.
12. Eggafossen i Gula.
13. Brantseg- og Støafos i Ognaelven, bielv til Stenkjærelven.
14. Malangsfos i Maalselven.
15. Storfos i Mathisdalselven, Alten.

Blandt disse er de under nr. 2, 5 og 11 nævnte arbeider udførte og det under nr. 7 omhandlede paabegyndt efter det tidsrum, der omhandles i nærværende oversigt. For de øvriges vedkommende er spørgsmaalet om arbeidernes iverksættelse endnu uafgjort.

(Fra «Kongeriket Norges syv og femtiende ordentlige Stortings forhandlinger 1908, Første del)

Collapse text