• Bartre, skadet etter klatremusangrep.  Dette fotografiet finnes på to kartotekkort i arkivet etter den statlige skogadministrasjonen.  Dette hevdes å være tatt i Hattfjelldal, når det gjelder det andre (DSS. 1213) oppgis Vefsn som proveniens.  Begge opptakssteder ligger på Helgeland.  «Klatremus» er i Norge en fellesbetegnelse på tre musearter: Klatremus (Clethrionomys glareolus), rødmus (Clethrionomys rutilus) og gråsidemus (Clethrionomys rufocanus).  Klatremus forekommer nordover til Salten i Norge.  Gråsidemusa er antakelig den mest utbredte smågnageren i Nord-Norge, hvor den helst lever i barskog og i bjørkeskogsbeltet.  Den er imidlertid en forholdsvis dårlig klatrer.  Også rødmusa finnes nordpå.  Klatremusartene lever i hovedsak på vegetabilsk føde, og særlig klatremus og rødmus har forkjærlighet for de mest næringsrike plantedelene, som frø, knopper og bær. 

I 1904 skrev lederen for det statlige Nordlandske skoginspektorat, Axel Hagemann (1856-1907) følgende om museherjinger i den landsdelen han hadde tilsynsansvar for:

«Nede i Saltdalens statsskoge var småfuruen mangesteds stygt herjet av klattremusens angreb.  Grene og skud var afbidte, de laa i store dynger under trærne.  Barken var urørt, kun endeknoppen afspist.  Undertiden, især paa kraftige ungtrær, var dog barken afgnavet paa selver topskuddet.  Det viste sig da paa lang afstand lig et hvidt lys.  Skaden var gruppevis, ikke jevnt fordelt over skogen.  Den var ganske betragtelig større end jeg vinteren 1903 anslog den til.  Paa en enkelt flæk fandt jeg over 100 smaafuruer aldeles afribbede, uden en eneste gjensiddende gren, uden en grøn barnaal – dræbte med bare dyngevis liggende under trærne.  Ogsaa i Bejeren og i Misværmarken skal smaafuruen have lidt meget ved musegnav.  
Hertil saa man forholdsvis lidet opgjennem Tromsø amt, det har atter vist sig at den af smaagnaverne anrettede skade paa furuen koncentrerer sig i de omkring polarkredsen liggende skoge.  
Jeg var der i begyndelsen af mai.  Endnu for et par uger siden havde skogforvalteren truffet aldeles friskt musegnav.  Nu saaes intet til skadedyret.  Da sneen gik af marken, blev det borte.  Det samme var tilfældet med lemænen, hvoraf dog nylig dræbte individer fandtes rundt om paa veine. 

Førend vi slipper klattremusen, kan nævnes, at den undertiden ogsaa angriber birk.  Det hænder, at man vaar og høst – i den tid træet staar uden løv – helst under mer fritstaaende, ældre Birketrær, finder marken tæt bestrøet med afbidte grenspidse.  Jeg har længe spekuleret paa, hvem gjerningsmanden her kunde være.  Finderne nævnte en mystisk fugl «Bombalodde», som det ikke lykkedes mig at faa nærmere rede paa.  Senere har jeg fra paalidelige mænd, der selv har seet det, faaet besked om, at det er klattremusen, som her har været ude. »

Dette fotografiet er tatt av Ivar Ruden, som begynte sin karriere som skogassistent på Helgeland i perioden 1904-1906, fortsatte som skogforvalter i Troms i perioden 1906-1908, på Helgeland fra 1908 til 1912, da han ble skoginspektør i Nordlandske distrikt, en posisjon han hadde fram til 1915.  Det er vel grunn til å anta at fotografiet er fra en av de periodene Ruden arbeidet spesielt med helgelandsskogene, og det kan være fra det museåret Hagemann beskrev i ovenstående årsmeldingstekst.
    Photo: Ruden, Ivar Martin / Anno Norsk skogmuseum

«Gran skadet av Klatremus i Hatfjelddalen.»

Add a comment or suggest edits

To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».

Leave a comment or send an inquiry

Order this image

Share to