«Nybruk i Hatfjelldalen. Storhaugen ved Ørjevatnet.»

De store skogarealene på søndre Helgeland var fra gammelt av allmenninger. I 1660-åra solgte kongen allmenningene i denne delen av landet til den holsteinske finansmannen Joachim Irgens. Etter ham overtok andre kapitalsterke private aktører eiendommene, som etter hvert ble delt. Midt på 1700-tallet ble de helgelandske allmenningene skilt ut og overdratt til proprietæren Peter Dass, og seinere eide familiene Coldevin, Brodtkorb og Holst disse store skogområdene, der det bodde svært få mennesker. I 1865 ble arealene solgt til et engelsk selskap, som etter hvert ble registrert under navnet «The North of Europe Land and Mining Co. Ltd.», men som på folkemunne bare ble kalt «Ængelskbruket». De utenlandske investorene avvirket skogen i høyt tempo og uten særlig tanke på foryngelse og gjenvekst. I 1892 vedtok Stortinget «Lov indeholdende Forbud mod Udførsel af Trævirke m.v. fra Nordlands, Tromsø og Finmarkens Amter» for å sette en stopper for slik virksomhet, noe som førte til at det engelske selskapet forsøkte å selge eiendommene på Helgeland. I 1898 fikk den norske stat tilbud om å overta alle brukets arealer, unntatt eiendommen Båthølen, for 360 000 kroner. Landbrukskomitéen gikk inn for handelen, men Stortinget avviste tilbudet. Et par år seinere gjorde The North of Europe Land and Mining Co. Ltd. et nytt forsøk på å få solgt de eiendommene selskapet hadde på Helgeland. Også denne gangen var staten en potensiell kjøper. Selskapet bestemte seg imidlertid for å la det selskapet som etablerte Nes trelastbruk i Mosjøen kjøpe den skogen som lå i nåværende Vefsn og Grane kommuner. Ordføreren i Hattfjelldal sendte brev med bønn til Stortinget om at kommunen kunne få et lån som var stort nok til at den kunne kjøpe de arealene det engelske selskapet hadde der. For Hattfjelldals vedkommende gjaldt dette nesten hele kommunen, som hadde 102 særskilt matrikulerte bruk. Av disse var det bare prestegarden og garden Nyborg som ikke var i Engelskbrukets eie. Indredepartementet fant det imidlertid betenkelig å gi en liten kommune med svært beskjeden skatteinngang et såpass stort pengelån. Derfor arbeidet man for en statlig overtakelse. I den forbindelse ble det oppnevnt en tremanns komité med jord- og skogbrukskyndige, som skulle befare og taksere de eiendommene det var aktuelt å kjøpe. Komiteen leverte en beskrivelse av jordegodset, og antydet betydelige utviklingsmuligheter, både innenfor februk og skogbruk. Komitemedlemmene mente at den faktiske verdien langt oversteg selgernes prisforlangende, og at kommunen kunne bære en atskillig større jordbrukende befolkning enn den hadde. De foreslo at leilendingene skulle få anledning til å kjøpe brukene sine, samt litt skog så de hadde bygningstømmer, og at staten i tillegg skulle utparsellere 76 nye bruk. Komitéen anslo at Engelskbrukets eide 65 528 hektar barskog i Hattfjelldal. Av dette arealet foreslo den at 36 676 hektar (56 prosent), skulle overdras til private, mens det resterende skulle forvaltes som en del av det statlige Helgeland skogforvaltning. Norges første landbruksminister, Ole Anton Qvam, likte forslaget av tre grunner: Det var et politisk mål at norske naturressurser skulle ha norske eiere, overtakelsen åpnet for reetablering av produktiv skog på snauhogde arealer og det gav muligheter for at leilendingsbruk kunne bli sjøleiende garder. Stortinget støttet denne analysen. I året 1900 vedtok rikspolitikerne at staten skulle kjøpe Hattfjelldal for 222 500 kroner.

I 1905 ble fire arealer fradelt statens grunn ved Ørjevatnet med henblikk på etablering av nye gardsbruk. Nedenfor følger avskrift av skylddelingsforretningen. Det avbildete bruket Storhaugen er i den innledende delen av dokumentet beskrevet under bokstaven c:

Dokumenter thinglæst ved ekstrathinget den 1ste juli 1905:

41. Skylddelingsforretning.
Aar 1905 den 22. juni blev af undertegnede af Fogden opnævnte mænd en skylddelingsforretning afholdt over gnr. 9 bnr. 1 Ørjedalen, af skyld mq. 3,72 i Hatfjelldalens herred for at udskilte 4 til salg bestemte parceller. For rekvirenten, statens skogvæsen, mødte skogassistent Ruden:

1. Disse parceller er begrændset saaledes:

a. Den gamle Ørjedalsgaard omgives af statens eiendom og adskilles fra denne ved følgende grændser: Fra + i berg tet ovenfor Hvernfossen paa Ørjedalsbækkens nordre i N.Ø. ½ til Ø. retning efter + i en stor, jordfast sten paa nordre side af Ørjedalsveien til + i berg nederst eller sydligst i en langstrakt bergrab omtrent midt op i lien, hvorfra i N. Ø. ½ til N. retning efter + i berg nederst i et skogbart bergparti øverst i lien tet under Hunmelhaugen lidt ovenfor et brat flaag ret op af en liden slaattemyr, + i et fladt, slet berg i foden af Hunmelhaugen til + berg høst paa samme haug. Videre i N. N. Ø. ½ til N. retning efter + i en stor rundagtig, jordfast sten, + i et lidet fladt berg nederst i nærmeste li til + i berg øverst i nordre hældning af en fritliggende, brat haug til nedenfor og paa veste side af Kjønmyren. Herfra i N.Ø. ¾ til Ø. retning efter + nederst i en mod syd hældende, brat berghammer i lien ovenfor Kjønmyren, + i nedsat sten oppaa Libraattet til vestenfor et slaatenge, + i en stor, firkantet, flad, jordfast sten øverst i østre hældning af en lyngrab tet vestenfor Fagerjordslaatten til + i jordfast sten paa vestre side af samme slaatte i søndre hældning af Sommerfjeldtinden. Grændsen paa østre side gaar fra Ørjedalsbakken i Ø. N. Ø. ¾ til N. retning efter + i et svaberg circ. 10 meter op fra bakken ved Tømmerveltet paa nordre side af bækken, + i en rundagtig, jordfast sten oppaa Libraattet ovenfor Tømmerveltet, + i en langagtig, jordfast sten til nordenfor veien til Ørjevandet til + i en stor, flad, jordfast sten tet ved Jonasbækken, hvorfra denne bæk danner grændsen opover i omtrent N. Ø. retning til + i en stor, fladagtig jordfast sten circ. 5 meter paa vestre side af bækken omtrent midt mellem to smaa bækkesigs udløb i Jonasbækken tet under Storløenget[?]. Herfra i Ø. N. Ø. ½ til Ø retning efter + i jordfast sten tet paa nordre side af Storlaenget til + i en stor, dybtliggende, fladagtig, jordfast sten tet ved et lidet bækkesig paa søndre side af samme enge, hvorfra i N. Ø. til N. retning efter + i en stor, jordfast sten ved samme bækkesig paa østre side af Storløenget, + i en flad, jordfast sten nederst i nærmeste bakkeheld, + i jordfast sten fremst paa den nederste afsats i lien, tet østenfor en jordkilte, + i en nordsyd hældende brat berghammer længere op i søndre hældning af Storløhaugen, + i en langagtig, firkantet, jordfast sten høist paa samme haug til + i berg paa nærmeste høidedrag ovenfor skoggrændsen. Herfra som afgrændsning paa nordre side i N. N. V. 172 til N. retning efter + i berg nederst i Sommerfjeldet til ovenfor nævnte + i jordfast sten paa vestre side af Fagerjordslaatten i søndre hældning af Sommerfjeldtinden. Paa søndre side begrændses denne parcel af Ørjedalsbækken.

b. Nybruget paa søndre side af Ørjedalsbækken adskilles fra statseiendommen ved en grændselinje fra + i berg ved Kvernfossen i Ørjedalselven i S. til Ø. eller lidt østligere retning efter + i opreist sten vestligst i Kalvgjærdet, + i en stor, jordfast sten oppa hvilken staar et med + merket grantræ omtrent midt i nordre hældning af S…valdbakken til + i nedsat sten oppaa samme bakke tet ved en gammel, forladt aker, hvorfra i S. S. Ø. retning efter + i en meget stor, flad, hvid jordfast sten, + i en flad, langagtig, jordfast sten i en liden dallægd tl + i en liden, jordfast sten paa vestre side af Ørjedalsveien tet ovenfor det punkt, hvor denne skjærer bækken. Herfra i sydvestlig retning opover efter Ørjedalsveien, paa hvis vestre side blev hugget + i en langagtig, jordfast sten, til + i en høi, spids jordfast sten, hvorfra i omtrent V. til S. retning til + i en flad, jordfast sten paa søndre side af Martavardhøgdas østre ende omtrent midt i vandskillet med Sletfjeldlien. Herfra som grændse mod sidstnævnte gaard i S. S. Ø. retning efter + i jordfast sten paa en liden høide tet søndenfor Ørjedalsveien, + i en flad, jordfast sten i foden af øvre Ørjedalslien, + i berg øverst i et lidet flaag omtrent midt i samme li til + i en flad, jordfast sten i skoggrændsen oppaa Ørjedalslien, hvorfra i S.[?] retning til + i berg ved varden paa Lillevardhøgda.
Denne parcel adskilles fra statseiendommen paa østre side ved en grændselinje fra + i en fjeldnakke ret op for Ørjedalsbækken omtrent ved midten af Fossestrygene op for Lavlandet østenfor Gaarden i S. retning efter + i jordfast sten, + i nedsat sten under en brat li ret op for et slaatteenge, + i en flad, jordfast sten ved en liden bæk, + i en meget stor klippeblok ovenfor granskogen til + i en rund, jordfast sten oppe paa lien, hvor bjerkeskogen antager karakter af fjeldskog. Herfra i S. ¼ til Ø. retning til + i en stor, jordfast sten paa Meddagstuens høieste punkt lidt indenfor varden, hvorfra i V.S.V. retning til ovenfor nævnte + i berg ved varden paa Lillevardhøgden i grændsen mod Sletfjeldlien. Paa nordre side begrændses denne parcel af Ørjedalsbækken.

c. Det vestre nybrug ved Ørjedalsvandet adskilles paa vestre side fra statseiendommen saaledes: Fra + i en meget stor, jordfast sten umiddelbar ved Ørjedalsbækkens udløb af Ørjevandet i N. … retning efter + i jordfast sten tet nordenfor veien til Ørjevandet paa østre side af et lidet bækkesig, + i jordfast sten omtrent midt paa en skogbar slette i Vashauenget, + i en meget stor, jordfast sten i Vashauenget, + i jordfast sten øverst eller nordligst i samme enge, + i en stor jordfast sten øverst i lien, + i jordfast sten straks ovenfor skoggrændsen, + i en stor vandreblok nederst i Snaufjeldet til + i berg i en dalsænkning længere op under Høifjeldet. Paa østre side adskilles denne parcel af det østre nybrug ved Ørjedalsvandet saaledes: Fra + i en bergnakke tet ved Ørjedalsvandet paa Lilleodden i N. Ø. til N. retning efter + i nedsat sten ved Ørjedalsveien ved en liden bæk, + i en fjeldnakke paa vestre side af en dal, + i en liden, jordfast sten paa østre side af storsletkraaa, + i en kløven, jordfast sten paa et libraat, + i en rund, jordfast sten paa en slette vest af Lillebursmyren, + i en høi berghammer mellem Lillebursmyren og Kampmyren, + i en liden bergryg ved et myrland mellem Storbursmyren og Kampmyren, + i en rundagtig fjeldhaug under Burmyrshøgda, + i et svaberg paa forreste kant af samme høide til + i berg paa Burmyrhøgdas fremste hældning mod Pantdalen, altsaa paa samme høides modsatte side. Herfra som grændse ,of statseiendom,men paa nordre side i N. N. V. ½ til N. retning til + i en flad, jordfast hellesten i søndre kant af høideryggen, hvorfra i N. V. ½ til V. retning efter + i nedsat sten i en liden dalsænkning i landskabet, + i en opstikkende bergnakke ved østre kant af en langstrakt myr, der hælder mod Pantdalen, straks nord af Tranmyren, + i en bergnakke paa en skogaas mellem Tranmyren og Sommerfjeldenden, + i berg i vestre hældning af samme skogaas til + i berg i Sommerfjeldenden omtrent midtveis mellem bjerkeskoggrændsen og den høieste berghaug, der syntes fra sidstnævnte kors. Det bemerkes at merket er hugget omtrent i hvasseste egg mellem Ørjedalsfaret og Pantdalen. Herfra vider i V. til S. retning efter Eggen over + i et snauberg omtrent midt paa liniens høieste punkt til det foran nævnte kors i berg i en dalsænkning længere op under høifjeldet. Paa søndre side begrændses denne parcel af Ørjevandet.

d. Det østre nybrug ved Ørjevandet adskilles fra det vestre nybrug ved samme vand saaledes som ovenfor beskrevet. Paa østre side adskilles denne parcel fra statseiendommen (Ørjevasgaarden) saaledes: Fra en stor sving i Ørjedalsbækken tet nedenfor Joptjernet i Ø. N. Ø.1/4 til Ø. retning efter + i nedsat sten ved den gamle Ørjedalsvei ca. 5 meter paa nordre side af Joptjernet, + i en rund, jordfast sten ved en af de mange jordgryter under lien, + i en flad, jordfast sten i sydøstre ende af Lovisejoten, + i en liden, jordfast sten under Asphaugens søndre hældning, + i en liden, fladagtig, jordfast sten, der med den ene ende hviler paa en stenblok lige under Espebergets nordre ende, + i en flad, jordfast sten ret op at en liden afsats i lien, + i et skraaberg i øvre kant af et myrlænde til + i berg paa en skogbar høide ret op for Espeberget. Herfra som grændse statseiendommen i Pantdalen i N. V. til N. retning, idet grændselinjen omtrent følger vandskillet mellem Ørjedalen og Pantdalen, efter + i en høi, jordfast sten paa en slette under Turtenliaasen, + i en flad, jordfast sten i en liden dalstrækning i sud af Blautmyrene, + i en flad, jordfast sten nordenfor samme myr, + i en liden, jordfast sten nordenfor samme myr, + i en liden, jordfast sten paa en Tørrab i landskabet,+ i en jordfast sten i nederste bakkekant mellem Rundmyren og Størmyren, + i en liden, jordfast sten i sydøstre hældning af en aas til + i nedsat sten paa østre hældning af samme aas, hvorfra i V. N. V. ¾ til N. retning efter + i berg i en opstikkende bergnakke omtrent midt i en bred dalsænkning til + i berg paa Bursmyrhøgdas fremste hellning mod Pantdalen i grændsen mod det vestre nybrug ved Ørjevandet. Paa søndre side begrændses denne parcel af Ørjevandet.

2. Paa disse parceller forbeholder sælgeren sig ret til driftsveie og lunnepladse, dæmnings- og flødningsret for produkter fra sine eiendomme, ligesom der ogsaa forbeholdes tilstødende brug nødvendige drifts-, kjøre- og gangveie, saaledes som hidtil brugt.

3. Parcellerne a, b og c har ret til havnegang for sine vinterforede kreature i følgende statseiendommen tilhørende strækninger:

Parcel a: Gamlebruget Ørjedalen, østover indtil Kaatbakbækken, samt i søndre hældning Sommerfjeldet.

Parcel b: Nybruget paa søndre side af Ørjedalsbækken indtil en linje fra Ørjevandets nedre ende til Storvardshøgda, samt i Sletfjeldet indtil Storbækken og Storbæktjernet.

Parcel c: det vestre nybrug ved Ørjevandet vestover indtil Kaarbakbækken samt i søndre hældning af Sommerfjeldet, dog med den indskrænkning for alle tre parceller, at eieren uden udgift for sig til enhver tid kan fordre fredet for beitning indtil en tiendedel af havnestrækningerne.

Parcel d: det østre nybrug ved Ørjevandet, har ingen beitningsrettigheder udenfor de for det her beskrevne grændser.
Efter foretagen befaring af den samlede eiendom fandtes heromhandlede parceller at udgjøre: a 3/12, b 2/12, c 3/12 og d 3/12 af eiendommen, hvorefter de vil faa en skyld af henholdsvis mark. Den gjenværende 1/12 af den gamle skyld falder paa den tilbageholdte statseiendom med mq. 1,31.

Parcellen a beholder navnet Ørjedalen, bnr. 2 skyld mq. 0,93
Parcellen b erholder navnet Sønsterud, bnr. 3, skyld mq. 0,62
Parcellen c erholder navnet Storhaugen, bnr. 4 skyld mq. 0,93
Parcellen d erholder navnet Fagerbakken, bnr. 5 skyld mq. 0,93

Det bevidnes, at den delte eiendom ikke før ligger i fællesskab, samt at ethvert af de ved det igjen fremkomne brug har faaet sin eiendom samlet med saa hensigtsmæssig form for fredning og benyttelse, som de stedlige forholde tillader.

Det bevidnes derhos, at hvert af de ved delingen fremkomne brug antages at have saa stor salgsværdi i almindelig handel, at de giver fyldestgjørende sikkerhed for matrikulskat og andre offentlige afgifter med tillæg af de med tvangssalg forbundne omkostninger.

Ørjedalen den 22. juni 1905.

A. E. Lie A. O. Kerli A. E. Nilsen Melkerli A. J. Steinsletten

Afhjemlet inden Hatfjelddalens vaarthing den 27. juni 1905, hvilket attesteres T. Skøien kst.

Søndre Helgeland / Alstahaug sorenskriveri, pantebok 22 (1904-1906), fol. 796 - 801

Dokumenter tinglæste ved ekstratinget den 1/10 09:

64. Utskrift av Søndre Helgelands sorenskriveris privat-ekstraretts-protokol forsaavidt efterstaaende angår:

Aar 1909 den 23. Juni sattes overskylddelingsret i Peder Svendsens hus paa gaarden Ørjedalen, adm. av den edsv. fuldmægtig og bestaaende for øvrig av de mandtalsførte og opnævnte skjøns og skylddelingsmænd: 1) Torger J. Haugen, 2) Even A. Aasli, 3) Math. Sjaavik, 4) J. O. Bratli, 5) Gabriel Storvatsli, 6) Magnus Grolid, 7) Lars Sirijord og 8) Elias Sjaavik. Nr. 1, 4, 5, og 8 nu og resten før edfæstet.

Der foretokes overskyldsætningsforretning over grnr. 9 brnr. 1 Ørjedalen, av skyldmq. 3,72 i Hatfjelddalens tinglag for at prøve den den 22. juni 1905 avholdte skylddelingsforretning. De på eiendommen i skylddelingsforretningen omhandlede parceller og statens gjenværende eiendom fandtes at utgjøre: a) Ørjedalen brnr. 2, 7/31, b) Sønsterud brnr. 3 5/31, c) Storhaugen brnr. 4 6/31. d) Fagerbakken brnr. 5 5/31. Den igjenværende staten tilhørende del utgjør 8/31. Parcellerne og den igjenværende statseiendom får derved i skyld: a) Ørjedalen brnr. 2, mq. 0,72, d) Fagerbakken, brnr. 5, mq. 0,60. Statens eiendom mq. 0,96.

Retten hævet.

Ottar Huse edsv.
Even A. Aasli Tøger J. Haugen Magnus N. Grolid Math. Sjaavik Elias Sjaavik Gabriel B. Storvatsås J. O. Bratli Lars Sirijord

Søndre Helgeland / Alstahaug sorenskriveri, pantebok 24 (1908-1910), fol. 1 135

Collapse text