PREST PETER WOGELIUS DEINBOLL 1783 - 1874, PREST I LØTEN KIRKE FRA 1824-1832

Se Løten kirke. Jubileumsskrift fra 1950 side 23.

---- kommentar start ----
Eit utdrag frå Claus Pavels dagbøker, som fortel litt om korleis det var for Peter Wogelius Deinboll, teologisk kandidat i 1815 (19. juni), å bli eksaminert til eksamen. Han fekk for øvrig laudabilis, med karakterane 1-1-2-1!
Jeg var Censor ved theologisk Examen, som denne Gang holdtes i Tugthuskirken, da Kathedralskolens Auditorium gjø- res istand for Storthinget. Jeg traf der Biskop Bugge, som har fulgt sin Søn til Universitetet og nu naturligvis bliver her med det samme. Han er endnu den Gamle; dog synes han lidt forsonet med Nordstjerneordenen, siden han selv fik den, hvorimod han stikler desmere paa Dannebrogen, hvor han fin- der Indskriften: Gud og Kongen at være et Handelsfirma, omtrent som Vesty Egeberg & Comp. Da Facultetets Med-

s. 121 lemmer og vor høivelbaarne Procantzler indfandt sig, retirerede
Bugge op i en Pulpiturstol, paa Grund af at han ikke havde Ordensdragt, men blev nedhentet, og end ikke i disse faa Øie- blikke, ved første Møde i Guds Tempel, kunde de høiærværdige Brødre bare sig for at give hinanden Finter. Bech begyndte nu Examinationen med det nye Testamentes Exegetik, og gik derfra over til den naturlige Theologi og Moral. Dette va- rede omtrent et Qvarter. Han talte Latin som sidst, og Dein- boll, der under Attestatslæsningen har anstrængt sig over Evne, og paadraget sig en Sygdom, hvoraf han endnu ikke var fuld- kommen restitueret, fik omsider ondt, svedte Angstens Sved, tabte næsten baade Mæle og Bevidsthed og maatte ud at tage frisk Luft. Der gjordes da en Pause, under hvilken Bugge gjorde Anmærkninger for mig og Dr. Garmann over det skjønne Latin, der hørtes, og paastod, at han ved denne Examen maatte blive rejeceret. Deinboll kom ind igjen, og man skulde troet, Bech nu vilde ladet ham fare, men nei! han tog igjen fat paa ham, og gjennempinte det arme Menneske som Edderkoppen den Flue, der er kommen ind i dens Væv. Jeg var selv nær ved at faae ondt; jeg saa en stakkels Inquisit i en følesløs Dominicaners Kløer, og det var mig en ordentlig Lindring, da Candidaten igjen blev saa syg, at Procantzleren endelig for Skams Skyld maatte holde op, idet han sagde, at han gjerne havde fortsat dette behagelige Colloquium, men formedelst Dein- bolls status mortis maatte han afbryde, og roste ham forre- sten i det Hele. I sit Hjertes Angst svarede Deinboll, hvor- over Bugge gjorde sig ret tilgode: "non potui capere quæ- stiones tuas". Efter en liden Pause begyndte Hersleb og Ste- nersen at examinere. Under dem stod Deinboll sig særdeles vel; hans Helbred synes ogsaa ret god, saa man fristedes til at tro (se Barselstuen 3die Act), at det mere var Else David Skolemesters høitravende Snak, end Draaberne, der før kom ham til at svede. Nu gik Tilhørerne, hvoriblandt Qvinder og

s. 122 Børn og en Høker Mansaas, og ved Censuren tilkjendtes Dein-
boll eenstemmigen Laudabilis. Han blev kaldt ind, aflagde Eden mundtlig og skriftlig, og Hersleb holdt den sædvanlige Formaningstale med en mandig imponerende Værdighed og i et simpelt Foredrag, der tydelig saaes at komme fra Hjertet.
Denne Tale holdt mig skadesløs for al den forrige Ennui og Angst. Deinboll gaaer strax som Præst til Vadsø.

---- kommentar slutt ----
Skrevet av: Jens Sigdestad <jmsigd@online. no>

Collapse text