Den såkalte Nydammen i elva Søndre Osa i Åmot, fotografert i motstrøms retning en kald høstdag i 1922. At det var behov for en ny dam her skyldtes at den nordre fangarmen til kraft...
Den 8. august 1916 skrev geologen Hans H. Reush (1852-1922) denne teksten om Osfallet og dambruddet i avisa Aftenposten:
«Ulykken ved Osfaldet i Østerdalen.
Denne ulykke indtraf f ...
Den 8. august 1916 skrev geologen Hans H. Reush (1852-1922) denne teksten om Osfallet og dambruddet i avisa Aftenposten:
«Ulykken ved Osfaldet i Østerdalen.
Denne ulykke indtraf for en tid siden, nemlig den 12te mai iaar, men den tiltrækker sig i disse dage paa nyt opmerksomheden, da der nu afholdes retslige forhør i sagens anledning.
Forfatteren, som har besøgt stedet forud for katastrofen, har netop igjen været der paanyt og har troet, at det kunde være af interesse for «Aftenposten»s læsere ved et par skematiske tegninger at faa en forklaring paa, hvorledes det har gaaet til, at menneskearbeide og naturkræfter her er kommet i konflikt med hverandre.
Osfaldet dannes av elven Osa 12 km. nordøst for Rena jernbanestation. Kom man til stedet for et par aar siden, var situationen som fremstillet paa tegning 1. Elven kom rindende i en liden dalsænkning, hvor alt jordsmon bestod af grus og sand, indtil den traf paa fast fjeld og dannede en fos, Osfaldet. Fossen løb i et af klippevægge indesluttet leie, som den i tidens løb havde gravet sig.
Den bekjendte foregangsmand i Østerdalen, Tollef Kilde, satte igang to store foretagender. Han fik Aamot kommune til at regulere Osfaldet og bygge en elektrisk kraftstation ved det, og han skaffede samtidig anvendelse for en stor del af den elektriske kraft ved at lede den til en prægtig ny fabrik, som opførtes ved Rena station. Fabrikken, som skal have kostet omtrent 2 millioner kroner, skulde producere træmasse og træmassekarton, en var, som forbigaaende sagt netop nu under krigen staar i høi pris.
For at regulere fossen opførte man, saaledes som det ses paa tegning 2, en dæmning tvers over dens øvre del. Denne dæmning er et interessant ingeniørarbeide, udført efter et hos os lidet anvendt system. Den er af beton og hul indvendig, saa man kan færdes inde i den som i et hus, der er ligesom værelser, gallerier og trapper. For at regulere vandmassen, naar der indtræffer flom, er der sindrige luger; navnlig er der en stor saakaldet overfaldsluge, som skal aabne sig automatisk, naar vandet ovenfor dæmningen stiger til en vis høide og trykker paa.
I mai maaned indtraf en usedvanlig høi flom, og hvad enten der vart en feil ved systemet, eller maskinisten, som skulde passe det, begik feil, nok er det, det indtraf, som ikke var forudset. Vandet begyndte at flyde over dæmningen ved det punkt, som er merket X paa tegningen. Hvor det nedfaldende vand traf jordbunden, var der bare sand og grus, saa vandet begyndte at grave. Dæmningen blev paa dette sted undergravet, styrtede overende, og vand fossede frem i et nyt løb. Dette grov sig hurtig dybere og dybere og har nu udarbeidet et leie, som er meget anselig baade hvad dybde og vidde angaar. Alt elvens vand gaar nu i det nye løb, og fossens gamle leie er blevet aldeles tørt. Dette er fremstillet paa tegning 3. Elven har ogsaa gravet videre opover indtil 2 km. fra dæmningen; i nævnte afstand staar der fast fjeld tvers over elven, og den vil derfor ikke grave ovenfor dette punkt (f paa figuren).
De masser, som elven har taget ud af det nydannede leie, har den afleret paa det flade terræn som er foran faldet. Idet den stenfyldte elv brusede frem her, ødelagde den strax efter gjennembruddet maskinistboligen, hvorved en kvinde omkom. Kraftstationens under del er blevet begravet i grus, og en bro over elven, saaledes som den gik før, staar nu til ingen nytte, idet elveleiet paa dette punkt er blevet fyldt med grus.
Da vandtilgangen til kraftstationen ophørte, stansede maskineriet i fabrikken ved Rena, og den har staaet siden; men man skal snart faa kartontilvirkningen i gang ved hjælp af et par almindelige dampmaskiner, og som raamateriale skal benyttes træmasse, der kjøbes andetsteds fra.
Forhaabentligvis kan der bygges en ny kraftstation høiere oppe ved Osa; paa det sted hvor den nu staar, synes forholdene at være blevet haabløse.
Vi har tidligere her til lands havt en lignende ulykke som denne, nemlig ved Hærfossen i Værdalen. Ulykken der indtraf ikke lang tid efter det store Værdalsskred, dog uden forbindelse med det. Ved Hærfossen var det ikke en kunstig dæmning, som blev gjennembrudt, men en naturlig sandbanke ovenfor en fos. Medens elvens gravning ikke har stor betydning for jordsmonnet ved Osfaldet, saasom gravningen ikke strækker sig langt og kun har ødelagt fattig skogmark, var forholdet ganske annerledes i Værdalen. Terrænet der var fornemmelig lere, og den ødeleggende gravning skede til et betydelig dyb i en længde af mange kilometer, og adskillig god dyrket mark blev derved ødelagt.
Hans Reusch.»
SubjectDen såkalte Nydammen i elva Søndre Osa i Åmot, fotografert i motstrøms retning en kald høstdag i 1922. At det var behov for en ny dam her skyldtes at den nordre fangarmen til kraftverket ved Osfallet sviktet da det kom et kraftig regnvær under vårflommen i 1916. Vannet strømmet ut på et areal med sand og grus, hvor elva raskt grov seg et nytt, djupt og vidt løp. Det gamle elveleiet ble fullstendig tørrlagt. Åmotingene måtte rydde og sette istand kraftstasjonen, som var full av løsmasser, og de måtte flytte vanninntaket høyere opp i vassdraget. Dammen vi ser på dette fotografiet ble bygd for å skape et nytt reservoar som kunne levere vann til turbinene. Det var en betongkonstruksjon der damløpet da dette fotografiet ble tatt var dekt av et tynt islag.
Dette fotografiet er fra samlinga etter Glomma fellesfløtingsforening og forløperne, Christiania Tømmerdirektion (Øvre Glommens fællesfløtningsforening) og Fredrikstad Tømmerdirektion (Nedre Glommens fællesfløtningsforening). Da det ble klart at det gikk mot avvikling av fløtinga i Glommavassdraget i midten av 1980-åra initierte Norsk Skogbruksmuseum noe som ble kalt «Prosjekt Glomma». Museet satte historikeren Øivind Vestheim og fotografen OT Ljøstad til å følge fløtinga i vassdraget med notatblokk, båndopptaker og kamera de siste to fløtingssesongene, mens museumsdirektør Tore Fossum samarbeidet med administrasjonen og styret i Glomma fellesfløting om best mulig ivaretakelse av levningene etter den viktige aktiviteten fløtinga hadde vært. En del installasjoner i vassdrag måtte imidlertid fjernes, slik vassdragslovgivningen forutsatte. Mange husvære ble overdratt til grunneiere for en rimelig pris, og noe ble overlatt til aktører som ville drive formidling av vassdrags- og fløtingshistorie. Arkivene etter virksomheten ble overdratt til Riksarkivet, som valgte å la det bli liggende i en av kontorbygningene ved Fetsund lenser. Ordning av dette materialet ble påbegynt under ledelse av Øivind Vestheim. Etter at det ble etablert et museum ved Fetsund lenser i 1990 har personale derfra hatt det daglige forvaltningsansvaret for protokoll- og dokumentarkivet etter Glomma fellesfløtingsforening. Fotomaterialet etter organisasjonen ble overlatt til Norsk Skogbruksmuseum da fløtinga opphørte. Det besto av 72 album, samt en del «løse» kopier og negativer. Materialet ble enkelt registrert, i første omgang med stikkord (ofte stedsnavn og opptaksdatoer) som var skrevet inn i albumene. Skanning og fyldigere registrering tas innimellom andre oppgaver, og ettersom samlinga er stor, vil det ta lang tid før dette arbeidet er fullført. Norsk Skogbruksmuseum publiserte i 1998 Øivind Vestheims bok «Fløtning gjennom århundrer» hvor mye av materialet fra «Prosjekt Glomma» og fotografier fra Glomma fellesfløtingsforenings arkiv ble presentert. I 2012 utgav Fetsund lenser/Akershusmuseet ei bok med tittelen «Stemmer fra elva», med Thomas Støvind Berg som hovedforfatter. Denne publikasjonen presenterer mye materiale fra miljøet rundt lenseanlegget på Fetsund.
Add a comment or suggest edits
To publish a public comment on the object, select «Leave a comment». To send an inquiry directly to the museum, select «Send an inquiry».