«Fra Vefsn prestegårdsskog. Fra militærvesenets plantninger 1905-1906 i Dolstadåsen.»

I 1868 flyttet sokneprest Hans Hall (1808-1877) og familien hans fra prestegarden Dolstad i Vefsn. Da dro daværende forstmester i Nordland, Wilhelm Tjodolf Berbom (1827-1912) på befaring i prestegardsskoge. Som ansvarlig for statens utmarkseiendommer i regionen ønsket han antakelig å danne seg et inntrykk av verdiene i prestegardsskogen, muligens med sikte på å kunne gi noen anvisninger for den neste prestens bruk av skogen:

«Vefsens Præstegaardsskov
støder lige til Gaardens Indmark og grændser som denne mod Nord til Gaarden Hals. Grændsen gaar fra Dalen ret opover Aasen paa Nordsiden af Kjærringlien, over Røiraasen, paa Nordsiden af Aasen efter Røiraasjoten, dreier derefter østover, gaar bag Godaasen og skjærer paaskraa over Asmunddalen, hvorefter den gaar over en Myr, der adskiller denne fra Stordalen, følger derefter Retningen af denne idet den gaar efter høirste Rabbe paa Østsiden af Dalen. Herfra gaar Grændsen ned igjennem Hatlien og Vallien og fører igjen ned imod Gaardens Indmark.

Kun den Linie, der fører ned gjennem Hatlien og Vallien er ordentlig afmærket, dog kun med Kors i Trær, hvorimod Grændsen forresten aldeles mangler nøiagtige Mærkepunkter og derfor er temmelig ubestemt.

Skoven er af ringe Udstrækning og bestaar næsten udelukkende af Løntræer, hvorfor den alene kan levere Brændsel og selv heraf kun hvad der ved økonomisk Brug vil tiltrænges til Gaardens Forsyning.

Det eneste, der kan være at iagttage med Hensyn til denne Skov er at faa Grændserne nøiagtig bestemte og afmærkede ved faste Grændsestene.»

Tre år seinere var Berbom i prestegardsskogen i Vefsn igjen, denne gangen for å få avklart og tydeliggjort skogens yttergrenser:

«I Juli Maaned reiste jeg til Vefsen for at afmærke Grændserne for Præstegaardsskoven. Opsidderne paa de tilgrændsende Gaarde, Hals, Marken og Andaas, vare tilstede, hvorimod Eierne af Andaasgaardene, der ere Leilændingsgods, ikke mødte.

Tvistepunktet var her, hvorvidt Godaasen tilhørte Præstegaarden eller Andaas, hvilket i Henhold til en i 1824 afholdt Udskiftningssag mellem alle de nævnte Gaarde, og de under denne Sag opsate Grændsestene blev afgjort derhen, at Præstegaarden havde Ret til den nævnte Strækning.

Grændsen blev i det hele opgaaet og afmærket; men ikke med den Nøiagtighed, som jeg havde tilsigtet, idet mit Kompas i Begyndelsen af Befaringen blev ødelagt og jeg saaledes var ude af Stand til med Nøiagtighed at bestemme Liniernes Retning.»

Collapse text